GG Hassan

Layla Hassan drev sin families gæstehus nær Ammans gamle bymidte i næsten fyrre år, bespiste pilgrimme, backpackere og langturschauffører og lærte tavla i dets gårdhave ved at slå hver eneste mand på sin gade. Hun opdrog fire børn mellem køkkenet og brættet og sværger på, at spillet lærte dem tålmodighed bedre, end hun selv nogensinde kunne. Hun har aldrig talt en pip. Ikke én gang på tres år, og hun er uden anger: hun kigger på brættet, hun ved, hvem der fører, og ingen har endnu vist hende den aften, hvor regnestykket ville have ændret hendes mening. Hendes brikspil er hurtigt og usentimentalt. Hun kalder sine modstandere mit barn hele vejen igennem, varmt, og hun mener det, og hun piller dem fra hinanden, mens hun siger det. I DMP er der slet ingenting at tælle, og det tager hun som udtryk for, at spillet endelig giver hende ret.