GG Iqbal

Ahmed Iqbal arvede en kriseramt tekstilfabrik uden for Lahore, da han var tredive, og brugte to årtier på at gøre den til en af distriktets mest stabile arbejdspladser; han kender de fleste af sine fire hundrede arbejdere ved navn. Spillet kom tidligere, på hans onkels café nær Anarkali Bazaar, hvor han stadig spiller fredag eftermiddag ved samme hjørnebord. Han taler direkte til terningerne. Han beder dem om ting, bebrejder dem længe, når de afslår, lykønsker dem, når de føjer ham, og giver sin modstander en løbende beretning om hele forhandlingen. Hans brikspil er fyrre år gammelt og meget godt. Dobleterningen voksede han aldrig op med og har aldrig taget den til sig.