GG Ndiaye

Ibrahima Ndiaye lægger farvet sand i lag i glasflasker og bygger flodscener og portrætter korn for korn, i et håndværk hvor ét skødesløst ryk sletter en måned, og hvor han er den anerkendte mester i den gamle flodby. Han oplærer to lærlinge, beder i den moské, hans bedstefar bad i, og går langs vandet i skumringen. Han spiller ikke mod sine landsmænd. Alle derhjemme, der spiller, har lært det af ham eller af en, han har lært op, og en match mod en elev er en lektion forklædt som en dyst, så dem afslår han én gang, høfligt, og vender ikke tilbage til det. Mod alle andre er han langsom, præcis og meget svær at rokke.