GG Pedersen

Jens Pedersen bygger klinkbyggede træbåde i et skur ved fjorden, to eller tre om året, til folk der har lært ikke at ringe og spørge. Han kom i lære som femtenårig hos en mester, der næsten udelukkende kommunikerede gennem misbilligelse, og han har beholdt manéren sammen med håndværket. Spillet kom fra frokostpausen, på et bræt med spåner på, og han spiller det stadig med de hænder, han arbejder med, hurtigt og sikkert og ikke til diskussion. Der er én bevidst grusomhed i hans metode: jo længere du tænker, jo hurtigere svarer han, indtil aftenens rytme tilhører ham, og du er den eneste, der har travlt.