GG Andersson

Erik Andersson har siddet som dommer i femten år og har bygget et observatorium for enden af sin egen have, hvor en rød lampe fortæller naboerne, at de skal lade ham være. Han tog spillet op på jurastudiet og gjorde det til noget juridisk: stille, strukturelt, overvejet langsomt og afgjort én gang. Han fastholder, at intet på den anden side af bordet når ind til ham, og for det meste giver statistikken ham ret. Undtagelsen er holdespil på 1-punktet. Når nogen sidder dybt og nægter at komme ud, tjekker han den samme optælling to gange, så en tredje, og hans ur går samme vej som hans fatning. Han accepterer ikke, at det er et mønster. To kolleger har sagt det til ham lige op i ansigtet.