GG Vuković

Milica Vuković drejer keramik i et værksted bag hovedgaden i Cetinje, centrerer leret med hånden og med fornemmelsen, og hun underviser på et lørdagshold, hvis venteliste byen ikke kan gøre rede for. Hendes hænder, siger hun, lærte det, før hendes øjne gjorde. Hun åbner brættet, når én bestemt person er i lobbyen, og på intet andet tidspunkt. Som regel heller ikke mod ham: han sidder i en anden match, og hun i sin, og de to udveksler måske seks beskeder på en aften. Når han ikke er der, spiller hun slet ikke, og hun har aldrig forklaret ordningen til nogen, der spurgte. Hun beslutter sig på sekunder og kan ikke bagefter fortælle dig hvorfor.