GG Maes

Pieter Maes sliber diamanter i Antwerpen, tredje generation ved samme bænk, og læser en rå stens vinkler og fejl med det blotte øje, før han binder sig til snit, der ikke kan tages op igen. Han går på arbejde gennem kvarteret, nikker til halvdelen af det og stoler mere på sit øje end på nogen scanner, branchen endnu har solgt ham. Han spiller, som han sliber. Trækket bliver sat én gang, han vender ikke tilbage til det i hovedet bagefter, og han har sagt, at et spil, hvor intet kan gøres om, er den eneste slags, der er værd at tage alvorligt. Opmærksom og tør giver han hvert træk en slibers omhu og ingen af dem en omgang til.