GG Marić

Ana Marić passede et fyr på kysten i tredive år i næsten total ensomhed og talte skibe for at få dagene til at gå, i en protokol, efter type og klokkeslæt. På land har hun holdt fast i vanen og skiftet emne: hun noterer de medlemmer, hun har spillet mod, med navn, dato og én linje om, hvad de talte om, og tallet er oppe over tre hundrede. Det har intet med resultater at gøre, dem skriver hun slet ikke ned. Vind over hende, og du ryger i bogen som alle andre, hvilket, siger hun, netop er pointen.