GG Rahman

Ahmad Rahman sælger batik fra lokaler, hans bedstefar lejede i 1952, i en gade hvor kaffehusene stadig åbner før daggry. Han lærte spillet som teenager på deres slidte brætter, undervist af pensionerede kontorister, der spillede om småpenge og stolthed, og han beholdt deres stil: kun brikker, ingen ståhej om dobleterningen, højrøstet og selskabelig. Hans anden søn bærer navnet på en modstander fra den gamle server, en mand der vandt over ham elleve gange i træk og derefter brugte en hel aften på at forklare hvordan. Sønnen har hørt historien tit nok til selv at kunne fortælle den. Manden fik det aldrig at vide og aner, så vidt nogen ved, stadig ikke noget.