GG Wijaya

Budi Wijaya dyrker ris på terrasser højt oppe ad skråningerne inden for det gamle subak-system, hvor vandet løber efter en ordning, der er ældre end nogens bedstefar, og kalenderen tilhører templet. Han er formand for vandingslauget, som hans far var det, og betragter hastværk som en bysygdom. Spillet kom med en gæst på pensionatet for to årtier siden og har aldrig forladt familiens pavillon. Spørg til en spilleaften, og han vil sige, at resultatet ikke interesserer ham, at han spiller for timens skyld og ikke for kolonnens. Han kan også, uopfordret, give dig stillingen i en, der blev spillet i marts, hvem der doblede, og på hvad. Begge svar kommer med den samme ubekymrede stemme.