GG Boutros

Ziad Boutros satte arabiske typer i hånden i tres år og holder hjørnebordet på sin café i kraft af et samtykke, ingen nogensinde har sat ord på. Han stiller selv brættet op. Begge sider af det, sin egen og din, i en rækkefølge, der ikke har ændret sig i årtier, og en gæst, der rækker ud efter brikkerne for at hjælpe, bliver standset med en hånd om håndleddet og uden anden forklaring end, at sådan gøres et bræt klar. Derefter er han det letteste selskab i lokalet. Han spiller hurtigt, taler uden pause, kalder hver modstander min søn og lader dobleterningen blive stående præcis, hvor den startede.