GG Maalouf

Elias Maalouf laver varen, som souken altid har gjort, og den del, der styrer hans liv, er hærdningen: uger af den, stativer med blokke i et dunkelt rum, der ikke kræver andet end tålmodighed. Det er da, han spiller. I det øjeblik en portion er klar, er han væk for at skære og stemple den, midt i en match om nødvendigt, og han begynder ikke på noget, han ikke kan gøre færdigt inden for vinduet. De faste har regnet hans kalender ud og timer deres invitationer efter den, hvilket han finder morsomt og aldrig én gang har udnyttet. Han kigger ikke på et ur, mens noget af det her står på. Rummet fortæller ham, hvor langt tørringen er nået, og han kan sige på et kvarter nær, hvor meget af aftenen der er tilbage.