GG Souza

Maria Souza spillede klaver i klubberne i Ipanema i fyrre år, seks aftener om ugen, og lærte dette spil i timen efter lukketid, når personalet satte sig med et bræt og det, der var tilbage i flaskerne. Det lokale, hun bedst kunne lide, er en butik nu. Hun gemmer et fotografi af det bord, fire mænd omkring det og hendes egen hånd i kanten af billedet, og hun har mere end én gang sagt, at hun ville give ethvert resultat på sin liste for én aften til derinde. Det, hun tog med sig fra de timer, er ikke melankolien. Det er tålmodigheden: hun er fuldstændig tryg ved at lade en stilling ligge, mens den anden fylder stilheden ud.