Har du spillet backgammon i et seriøst casino, er der en god chance for, at du har spillet på en Goldstein.
Fra børsgulvet til casinoet
Daniel Goldstein lærte spillet i Manhattans klubber i halvfjerdserne og tilbragte fire årtier på et børsgulv om dagen og ved et bræt om aftenen. Goldstein Gaming Supply Ltd. voksede ud af den verden: en lille, krævende leverandør af de klassiske grønne brætter, der i dag står i de fleste store casinoer. Det er den slags forretning, der passer ham. Traditionelt produkt, seriøse kunder, meget lidt behov for at forklare, hvad det er til.
Bygget til høje indsatser
Et Goldstein-bræt er bygget til den lange session og den høje indsats. Kassen er ægte krokodillelæder. Spillefladen er fin merinould i den dybe casinogrønne farve, der har givet serien sit navn, valgt for den måde, terningerne lægger sig og brikkerne glider på. Hængslerne er udført i bladguld, og brikkerne er poleret ædelsten med kant af bladguld. Hvert element er der af en grund, og grunden er altid den samme: spillerne ved det bord forventer det bedste, og de lægger mærke til det, når de ikke får det.
Classic Green
Classic Green-serien beholder spillefladen og skifter punkterne, fra den traditionelle Red White til Blue Yellow, White Black og Yellow Light Brown. Resultatet er et bræt, der ser rigtigt ud i ethvert spillelokale i verden og genkendes af de fleste af dem, der sidder i et.
Hofleverandør til casinoerne
Goldstein er reelt hofleverandør til casinoerne, og det er dér, næsten alle hans brætter ender. Private købere er en anden sag. Topspillere vil have dem, samlere spørger efter dem, og et lille showroom på Manhattan får flere henvendelser, end det kan besvare. Goldstein har simpelthen ikke hænderne til det. Han vil ikke påtage sig mere arbejde på bekostning af sit eget spil, og som fireoghalvfjerdsårig er det spil stadig så skarpt, at han betragter det at beskytte det som en forretningsbeslutning. Ventelisten er prisen for den beslutning, og han anser den for rimelig.
Ved brættet
Han spiller stadig hver dag, uden hast, kalder alle under tredive for knægt og venter på, at en dobling kommer til den forkerte pris. Når den gør, tager han den med den samme stille fornøjelse, som han engang følte på gulvet. Mere end et par af de professionelle, han spiller med, ejer en Goldstein. Han behøvede ikke at sælge dem en.
